Automatisk urværk
Med et automatisk urværk får du alle de fordele, som du også oplever ved et mekanisk urværk, men du får samtidig en mekanisme, der sørger for automatisk optrækning. Urværket samler energi ved hjælp af bevægelse, som så optrækker drivfjederen. Dermed kan uret trækkes op ved at sidde på håndleddet, og herved kan det fastholde tiden på fornuftig vis. Du vil dog opleve, at et ur med automatisk urværk vil tabe et par minutter hver måned, hvorfor du ikke helt slipper for at indstille tiden i ny og næ.

Kvarts urværk
Denne form for urværk drives af et batteri, og det vil derfor kræve udskiftning af batteriet engang imellem for at holde liv i uret. Ud over batteriet fungerer urværket også ved hjælp af kvartskrystaller, som via elektricitet fra batteriet skaber nogle vibrationer, der er med til at holde gang motoren. Det vil være yderst sjældent, at ure med dette urværk taber mærkbar tid, og batteriet skal ofte skiftes hvert tredje år. Kvartsurværket er med til at gøre, at uret bliver billigere end eksempelvis ure med mekaniske urværker.

Mekanisk urværk
Det mekaniske urværk er ikke længere så aktuelt, da urets drift kræver manuel optrækning fra ejeren. Det svinger, hvor længe et ur kan holde sig kørende på en optrækning, men det vil oftest ikke være mere end halvandet til to døgn. Det mekaniske urværk ses i dag ofte kun i lommeure, og for at sikre præcis nøjagtighed af tiden kan det være en fordel at trække det op hver aften.

Et mærke som Rolex er for eksempel et af de dyreste mærker inden for ure. Deres billigste ur starter gerne omkring de 50.000 cirka, og du kan sagtens komme til at betale omkring 185.000 for et Rolex ur. Spørgsmålet er så, hvad der netop gør et armbåndsur fra Rolex så mange penge værd? Det første ur fra Rolex så dagens lys allerede i 1905, og det blev fremstillet af de to tyskere Wilsdorf og Davis. 10 år efter blev Rolex officielt registeret som et mærke, og det anerkendte armbåndsur har gennem tiden sat standarden for mange andre producenter af ure. For eksempel var det Rolex, der introducerede det første vandtætte ur i verdenen tilbage i slutningen af 1930erne. Der er ingen tvivl om, at Rolex uret – dyr eller mere dyr model – har nogle features og egenskaber, som er ufattelig gode. Der er dog heller ikke nogen tvivl om, at der en kæmpe signalværdi i at rende rundt med et Rolex ur på armen, hvorfor dette også har noget at sige for prisen.

Et andet kendt og dyrt mærke inden for armbåndsure er Omega. Historien bag det velkendte urværk strækker sig helt tilbage til 1840erne, da schweizeren Louis Brandt grundlagde Omega. Omega er blandt andet kendt for at have været det første ur på månen og for at være en fast del af agentoutfittet gennem flere James Bond film. Prislejet for et Omega ur når ikke helt samme højder som Rolex, da det dyreste ur ligger omkring 50.000 kr. I det ”billige” prisleje bevæger urene sig omkring 12.000 kr. Som ved Rolex er der også en god signalværdi ved at bære et Omega ur.

Såfremt man ikke selv har det i sig, kan det virke helt utroligt, at man er villig til at give så mange penge for et ur. Jovist har de meget historie bag sig, men når alt kommer til alt er spørgsmålet, om klokken bliver så meget mere præcis med disse ure?

Der er visse værktøjer, der gør det muligt for os at holde styr på tiden. Et af dem er kalenderen, hvor et andet er et ur. De fleste mennesker har adgang til begge dele, og netop mobiltelefonen har gjort et element som tidsstyring vigtigt for mange mennesker. Hvis man tænker godt efter, kan det virke helt overvældende, at et ur har så meget magt i vores hverdag, som det har. Vi lader os fuldstændig diktere af det og med god grund, da vi også er underlagt forskellige former for åbningstider. Der er et vis tidsrum på dagen, hvor man skal nå en pokkers masse, og har man ikke et ur til at guide sig, vil man hurtigt tabe fornemmelsen af tiden. Du kan læse lidt mere om historien bag uret og kendte urmærkers historie i de andre tekster på denne side.